Kloakmester del 2
Bliv kloakmester - tag uddannelsen på AMU-Fyn
Teori: Varighed 30 dage + praktik: varighed 10 dage. I alt 40 dage.
Om kloakmester uddannelse
Kloakmesteruddannelse sigter især på personer, som ønsker at blive indstillet til kloakmestereksamen. For at kunne deltage på dette modul skal rørlæggeruddannelsen og kloakmiljø være gennemført med tilfredsstillende resultat, eller der skal være dokumentation for tilsvarende kompetencer. Det er en teoretisk og praktisk uddannelse. Uddannelsen består af en teoretisk del med en varighed på 30 dage, og en praktisk del med en varighed på 10 dage. Begge dele afsluttes med en eksamen.
Uddannelsen består af en blanding af teoretisk undervisning og praktisk undervisning med ledningsarbejde, kloakering, faskiner, materialer, udførelsesmetoder og rottespærre.
Uddannelsen består af en blanding af teoretisk undervisning og praktisk undervisning med ledningsarbejde, kloakering, faskiner, materialer, udførelsesmetoder og rottespærre.
Teoretisk og praktisk uddannelse og eksaminer
Den teoretiske eksamen
Teoretisk eksamen består af 4 dages projekteksamen og fremlæggelse og 2 timers online autorisationsprøve.
Den praktiske eksamen
Praktisk eksamen - varighed 1 dag - består af en praktisk opgave i sandkassen.
Uddannelsen giver et solidt kendskab til gældende regler inden for projektering, dimensionering af afløbsledninger, faskiner, materialer, udførelsesmetoder, rottespærre samt montering af disse.
Uddannelsen giver et solidt kendskab til gældende regler inden for projektering, dimensionering af afløbsledninger, faskiner, materialer, udførelsesmetoder, rottespærre samt montering af disse.
Uddannelsen består af følgende skolefag:
Autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen
For at blive autoriseret kloakmester skal man først tage uddannelsen og bestå Kloakmestereksamen, der består af den teoretiske og praktiske del. Når denne eksamen er bestået, skal der udarbejdes et KLS-system, som godkendes af en kontrolinstans. Herefter kan du søge om autorisation via Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk.
Efteruddannelse og videreuddannelse
Det er et lovkrav, at en kloakmester holder sig ajour med relevante kurser. Det kan fx. være information om ny lovgivning, nye materialer, erfaringsudveksling og kollegial sparring. Så selv om du har taget uddannelsen og bestået eksamen, kan det godt være, at du har behov for at komme på et ajourføringskursus, så du kan blive ved med at lave korrekt kloakering.
FAQ - kloakmester
Hvad kan jeg særligt som kloakmester
Som kloakmester er du den ansvarlige for at arbejdet er udført korrekt. Du kan arbejde som formand og må udføre kontrol af arbejdet og kan fungere som projektleder ved større anlægsopgaver.
Er der et job til mig?
Der er næsten altid behov for kloakmestre i hele landet. Der er gode muligheder for at få arbejde, så bliv kloakmester. Man kan også starte sin egen virksomhed som kloakmester.
Hvad er et KLS system?
KLS står for Kvalitetsledelsessystem og er et system, hver enkelt virksomhed skal have for at udføre egenkontrol. Det vil sige, at man skal kunne dokumentere og kontrollere, at man selv har udført de forskellige kloakeringsopgaver korrekt. Man tilmelder sig en godkendt kontrolinstans. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der er øverste instans i forhold til godkendelser.
Er det en bæredygtig uddannelse?
Kloakmestre er meget vigtige for den grønne omstilling på flere forskellige måder. Beboelser, industri og landbrug producerer meget spildevand og andet der skal behandles korrekt, for ikke at skade miljøet. Dette indebærer blandt andet, at der flere og flere steder bliver behov for at skille spildevand og regnvand ad, fordi regnvandet ikke behøver at komme til rensningsanlægget. Med de forventede stigende nedbørsmængder vil der også blive øget behov for sikring imod oversvømmelser og andre former for klimasikring.
Er det en videregående uddannelse?
Nej. Det tæller ikke som en videregående uddannelse, men du bliver specialist inden for et område, hvor du allerede har en række kurser. Der er tale om AMU-kurser opdelt i to forløb: kurset i praktikdelen, varighed 30 dage og kurset i teoridelen, varighed 10 dage.