Målgruppe: Faglærte og ufaglærte som har eller søger beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Læse og forstå tegningsmaterialer for et projekt inden for bygge- og anlægsområdet ud fra viden om målestoksforhold, tegningssignaturer, beskrivelser og afbildningsformer.
Anvende tegningsmateriale med tilhørende beskrivelser til planlægning og udførelse af arbejdet samt opmåling af materialeforbrug.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer.
Deltageren kan bidrage med forslag til at fremme et godt arbejdsmiljø fx i forbindelse med APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv.
Deltageren kan indhente og anvende informationer, fx interne politikker og retningslinjer på arbejdspladsen, relevant lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet og Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA).
Målgruppe: Alle, der har eller ønsker beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
For en given opgave tilegne sig viden om nødvendig kvalitet i arbejdets udførelse i forhold til branchenormer, fejl og mangler samt materiale- og tidsforbrug.
Vurdere udførelsen af eget og kollegers arbejdet ud fra et kvalitetsmæssigt og et økonomisk aspekt.
Vurdere kundens forventninger og krav til arbejdets kvalitet i forhold til de givne muligheder for kvalitetsforbedringer.
Målgruppe: Bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere og dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv.
Medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kan vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet.
Udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet.
Udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper.
Afmærke, beskytte og understøtte både gamle og nye ledninger.
Udføre korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder.
Handle korrekt ved tilfælde af graveskade, så ulykker undgås og skaden begrænses.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, som har eller søger arbejde inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltagerne kan på et introducerende, eventuelt grundlæggende niveau anvende branchens/job-områdets almindeligt benyttede arbejdsmetoder og - teknikker, materialer, værktøjer, maskiner og udstyr.
Deltagerne opnår indsigt i og eventuelt erfaring med forskellige typer arbejdspladser, arbejdsorganisering, planlægningsmetoder og arbejdspladskultur, og styrkes dermed i at begå sig på en arbejdsplads i dagligdagen.
Deltagerne kan udføre relevante arbejdsfunktioner under hensyn til de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige krav, der er gældende for branchen/ jobområdet.
Deltagerne styrkes i at kunne begå sig på arbejdsmarkedet gennem et øget kendskab til den valgte branches historiske udvikling samt til branchens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder lokalt og generelt. Deltagerne har et elementært kendskab til særlige kendetegn ved det danske arbejdsmarked f.eks. den teknologiske udvikling, udvikling i kvalifikationskrav, faglig organisering, regler for løn og ansættelse, overenskomstsystemet samt relevante organisationer og myndigheder, som relaterer sig til arbejdsmarkedet/branchen.
Deltagerne kan på baggrund af deres styrkede indsigt i branchens fagområder, jobfunktioner og udviklingen i kvalifikationskrav tage stilling til egne job og videreuddannelsesmuligheder inden for branchen.
Deltagerne kan på et elementært niveau anvende deres flerkulturelle kompetencer til at orientere sig i forhold til arbejdspladskulturen inden for branchen, f.eks. eksplicitte og uskrevne regler på en arbejdsplads. Deltagerne kan forholde sig til egne/andres eventuelle kulturelle og holdningsmæssige barrierer og handle i forhold hertil.
Varigheden er maksimalt 40 dage. Det er muligt at afkorte varigheden af uddannelsen, hvis deltagerne kan nå målet på kortere tid.
Målgruppe: AMU-lovens målgrupper har adgang til uddannelsen.
Beskrivelse:
Deltagerne er orienteret om og har elementære færdigheder i nødflytning, livreddende førstehjælp og alarmering. Undervisningen giver deltagerne forståelse for førstehjælpens betydning og sigter mod at motivere dem for at gennemføre en egentlig uddannelse i førstehjælp.
Deltageren kan:
-gengive førstehjælpens 4 hovedpunkter,
-forklare hvordan ulykken standses,
-udføre nødflytning på jord og fra bil,
-forklare, hvorfor alle tilskadekomne skal sikres luft til lungerne og blod til hovedet,
-undersøge om en person er bevidstløs, og om han trækker vejret,
-lægge en person i aflåst sideleje,
-standse en sprøjtende blødning,
-formulere en korrekt alarmering.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Anvende gældende lægningsbestemmelser ved udførelse af afløbsinstallationer, således at krav til opbygning af ledningsgrav, samt sikring af bygninger og andre ledninger overholdes.
Vælge korrekt indbygningsmateriale i ledningszonen ved udførsel af et ledningsanlæg.
Tilrettelægge arbejdet og vælge korrekt graveprofil i ledningsgraven ved henholdsvis befæstede arealer og ubefæstede arealer.
Sikre korrekt komprimering ved hjælp af hensigtsmæssigt komprimeringsmateriel.
Tilrettelægge og udføre arbejdet efter gældende regler under hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Målgruppe: Medarbejdere inden for jobområdet, der er tømrer eller har lignende kompetencer.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Anvende laser til nivellering og afstandsmåling ved bygge- og anlægsopgaver.
Vælge den bedst egnede laser til en given opgave ud fra kendskab til laserudstyr, herunder roterende laser/streg- og punktlaser eller afstandsmåler.
Vedligeholde og kontrollere udstyret og dets nøjagtighed.
Anvende udstyret under hensyn til de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde med laser.
Arbejde under hensyn til gældende lovgivning om kvalitetssikring, sikkerhed, miljøforhold, arbejdsmiljø.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte der har eller ønsker beskæftigelse inden for vejområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan medvirke:
Ved planlægning af arbejdet ved bygning af fortovsarealer ud fra projektmaterialer.
Ved udførelse af nødvendig detailafsætning og afgravning.
Ved sætning af betonkanter og lægning af fliser i lige stræk.
Til at udføre arbejdet efter gældende normer, så kravene til underlagets komprimering, fortovets jævnhed og fald mod rendesten er overholdt.
Ved kvalitetssikringen af arbejdsudførelse.
Ved indretning af arbejdspladsen, herunder fordeling af plads, placering af materialer og materiel
Ved etablering for vinterforanstaltninger og nødvendig afspærring og afmærkning af arbejdsstedet.
Deltagerne kan:
Udvælge og bruge hensigtsmæssige materialer og materiel til arbejdets udførelse.
Udføre starteftersyn, renholdelse og pasning af maskiner og materiel ved hjælp af instruktionsbog o. lign.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.
Beskrivelse:
Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.
Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.