Deltagerne kan, ved ejendomme udenfor offentlig kloakforsyning, udføre afløbsanlæg for spildevand, regnvand og drænvand til nedsivning i undergrunden, eller udledning til vandløb, søer eller havet.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Planlægge og udføre nødvendige forundersøgelser i forbindelse med afløbsanlæg i det åbne land.
Vælge hensigtsmæssig afløbsløsninger i det åbne land i forhold til aktuelt krav om renseklasse og myndighedskrav.
Projektere afløbsanlæg for spildevand, regnvand og drænvand til nedsivning i undergrunden eller til udledning i vandløb, søer eller havet efter gældende lovgivning, normer, standarder ud fra opdateret viden om afløbsanlæg i det åbne land.
Udføre digital dokumentation af lovpligtig kvalitetssikring
Varetage myndighedsansøgning i forbindelse med anmeldelse og færdigmelding af afløbsanlæg i det åbne land.