TURBO Kloakrørlægger – Den lyn hurtige vej mod kloakmestereksamen i foråret 2021.
NB! Kun for personer, som fortsætter på de efterfølgende 2 kloakmestermoduler kan deltage på TURBO kloakrørlægger
Målgruppe: Ufaglærte og faglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Udføre beregning af koter, fald, anlæg, rumfang og rette vinkler i forbindelse med planlægning og udførelse af afløbsinstallationer.
Beregne ledningers længde, promillefald, positive og negative koter samt almindelig forekommende rumfangsberegninger i forbindelse med etablering og reetablering af afløbsanlæg i jord.
Udarbejde afløbsplaner for småhuse med anvendelse af digitale hjælpemidler såsom programmer til teknisk tegning, tekstbehandling, regneark mv.
Vælge korrekt fald på afløbsledninger i småhuse, så det disponible fald fordeles rationelt efter gældende regler/normer og herunder sikre, at installationerne placeres frostfrit.
Vælge korrekt dimension på afløbsledninger i småhuse under hensyntagen til overbelastning af ikke udluftede ledninger.
Medvirke i projektgranskning og risikovurdering af afløbsprojekter til sikring af afløbsprojektets bygbarhed.
Målgruppe: Ufaglærte og faglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Medvirke ved udførelse af afløbsanlæg ud fra kendskab til afløbssystemers formål og indretning og afløbssystemers historiske udvikling.
Vælge afløbssystem ud fra viden om fordele og ulemper på fællessystemer og separatsystemer samt ud fra bygværkers og renseanlægs indretning, anvendelse og de rensningsprocesser, der foretages på et moderne renseanlæg.
Foretage hensigtsmæssigt valg og opmåling af afløbsmaterialer på baggrund af viden om afløbsmaterialers mekaniske, kemiske og termiske egenskaber og anvendelsesområder og gældende godkendelsesordninger og mærkningsregler for afløbsmaterialer.
Håndtere og bortskaffe afløbsmaterialer sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Anvende gældende lægningsbestemmelser ved udførelse af afløbsinstallationer, således at krav til opbygning af ledningsgrav, samt sikring af bygninger og andre ledninger overholdes.
Vælge korrekt indbygningsmateriale i ledningszonen ved udførsel af et ledningsanlæg.
Tilrettelægge arbejdet og vælge korrekt graveprofil i ledningsgraven ved henholdsvis befæstede arealer og ubefæstede arealer.
Sikre korrekt komprimering ved hjælp af hensigtsmæssigt komprimeringsmateriel.
Tilrettelægge og udføre arbejdet efter gældende regler under hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller søger beskæftigelsen inden for rørlægning og kloakering.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Anvende digitale programmer til teknisk tegning af afløbsinstallationer i småhuse til brug ved sags- og myndighedsbehandling af et afløbsprojekt.
Målsætte og opmåle længder og arealer på tegning, samt tegne ledningsføringer, herunder spildevands-, regnvands- og drænledninger med tilhørende brønde.
Udveksle digitale tegninger med byggebranchens interessenter og kolleger via mail.
Konvertere digitale tegningsfiler til PDF-format.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse inden for rørlægning og kloakering.
Beskrivelse: Deltagerne kan installere drænsystemer af plast indenfor det kloakautoriserede område ved anvendelse af gældende drænnorm. I den forbindelse kan deltagerne tage højde for forskellige jordbunds- og grundvandsforhold, så fugtskader og fugtgener undgås, ligesom deltagerne på baggrund af viden om forskellen på friktionsjord og kohæsionsjord kan vælge et passende bortlednings- og filterelement til den pågældende jordtype. Deltagerne kan desuden medvirke til at udføre og anvende sigteanalyse til undersøgelse af kornsammensætningen og vurdere, hvilke eventuelle forundersøgelser, der er nødvendige forud for påbegyndelse af dræningsarbejdet. Ligeledes har deltagerne kendskab til de sundhedsmæssig risici radon kan forårsage, samt hvordan radonindholdet i boliger kan reduceres. Deltagerne kan derudover planlægge og udføre kvalitetssikring, der omfatter modtagekontrol, udførelseskontrol og slutkontrol ved drænarbejde og derved sikre overholdelse af autorisationsloven for kloakmestre på dette område. Endelig har deltagerne et sådant kendskab til regler om miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø ved dræning under og langs med bygninger og andre bygværker, at deltagerne kan udføre arbejdet i overensstemmelse hermed.