Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Se vores udvalg af kurser indenfor transport & lager

Kundeservice

Hold

21-05-2025
Kundeservice
26-11-2024
Kundeservice
Kort fortalt

Tværgående uddannelse om kundeservice. Deltageren kan efter uddannelsen forstå de faktorer, der spiller en afgørende rolle i bestræbelserne for at yde god service. Deltageren lærer at være opmærksom på den mangeartede kundeadfærd samt er bevidst om, at hver adfærd kræver sin opmærksomhed og sit serviceniveau.

Info om fag
45261 - Kundeservice

Målgruppe: Personer, der har eller søger beskæftigelse inden for transportbranchen eller andre brancher, hvor der ydes kundeservice.

Beskrivelse: Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, anvende servicebegrebet ved den direkte kontakt med kunderne, og kan skelne mellem forskellig kundeadfærd samt er bevidst om, at hver adfærd kræver særlig opmærksomhed og serviceniveau. Endvidere kan deltageren yde en kompetent og værdig service over for særlige kundekategorier som fx fysisk handicappede, samt anvende almindelige salgspsykologiske metoder.
Endelig kan deltageren, som firmaansat med en formuleret firmapolitik om kundeservice, anvende denne i overensstemmelse med den kompetence vedkommende er tildelt.

Fagnummer: 45261 Kundeservice Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 1.869,85
Stine Rasmussen
Kursist og praktikant hos AMU-Fyn
Fra ledighed til fast job – en rejse via praktikplads på AMU-Fyn.
Da Stine Rasmussen stod uden job i efteråret 2023, ønskede hun at opkvalificere sig. ”Jeg har tidligere arbejdet ufaglært med lager og kundeservice, og ønskede at få de nødvendige faglige kvalifikationer på plads”, fortæller Stine.
”Jeg har ADHD og Autisme, hvilket kræver, at jeg konstant holder mg aktiv. Derfor tilmeldte jeg mig både truck og lagerkurser på AMU-Fyn.”

Tilbud om praktikophold
”Jeg nød at være på kursus på AMU-Fyn. Jeg kunne mærke, at AMU-Fyn havde tillid til mig. Da min faglærer, Trine Skovhøj Hansen, på et tidspunkt kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i praktik hos AMU-Fyn som hjælpelærer inden for lager, takkede jeg ja. Jeg ønskede at lære mere og samtidig se det fra en undervisers perspektiv”, siger Stine.

Tak, AMU-Fyn
”I løbet af mit 4 uger lange praktikophold lærte jeg utroligt meget, både personligt og fagligt. Det har givet mig meget større selvtillid, og jeg har indset, at jeg kan meget mere, end jeg turde håbe på.”
”Jeg kan helt klart takke AMU-Fyn for den selvtillid, jeg nu har, som gjorde det muligt for mig at søge stillingen som pakkeriansvarlig hos Schroll Flowers”, fastslår Stine. ”Jeg har fået jobbet, hvor jeg har det daglige ansvar for pakkeriet.”

Succes trods personlige udfordringer
”Min nye arbejdsgiver er bekendt med mine udfordringer. Åbenhed er afgørende for mig, og det gør, at jeg kan føle mig tryg i stillingen”, siger Stine.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre til at indse, at det er muligt at få job, uanset hvilke udfordringer man står overfor.

Vigtigheden af praktikophold
Stines praktikophold blev tilkendt uden jobgaranti på grund af hendes personlige udfordringer. ”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kan komme i praktik uden jobgaranti. Mit praktikophold førte til job, selvom det ikke var med direkte jobgaranti. Det kan sagtens være givtigt alligevel, og i mit tilfælde førte det både til mere selvtillid og et fast job. Jeg vil klart anbefale, at flere ledige får muligheden for et praktikophold, uanset om der er jobgaranti eller ej”, slutter Stine.