Efter uddannelsen vil du kunne fungere som oplæringsvejleder for portøraspiranter og have forståelse for vejlederrollen, kunne anvende pædagogiske metoder, tilpasse oplæringen til individuelle behov og skabe et inkluderende læringsmiljø for aspiranterne.
Målgruppe: Uddannelsen er målrettet portører, der arbejder eller skal arbejde med portøraspiranter. Det anbefales, at deltageren har min. 1 års erfaring som portør, indenfor det område de skal oplære i.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
planlægge uddannelsesforløbet ud fra lokale retningslinjer og organisatoriske rammer, samt medvirke til at skabe sammenhæng mellem skole og oplæring med afsæt i aspirantens uddannelsesplan
medvirke til at skabe et inkluderende miljø for aspiranten og klargøre forventninger og arbejdsfællesskabets normer ved blandt andet at afholde forventnings-, midtvejs- og afsluttende samtale
tilrettelægge den daglige vejledning med afsæt i viden om portøruddannelsens mål og indhold, og tilpasse oplæringen til aspirantens individuelle læringsstil, behov og mål
anvende pædagogiske redskaber og metoder, herunder simulation, til at støtte aspirantens læring og udvikling
reflektere over vejlederrolle og understøtte aspirantens refleksion over egne og andres ansvarsområder
fremme aspirantens evne til at vurdere egen præstation og understøtte øget selvstændighed i aspirantens udførelse af opgaver
sikre konstruktiv kommunikation i vejledning, ved feedback og andre samtaler
indgå i samarbejde om aspirantens uddannelse med monofaglige og tværfaglige fagprofessionelle